Scroll

Fra byggeplads til boligområde

Hvor der tidligere var byggeplads og fremvisninger, er der nu flyttekasser, planter i vindueskarmene og billeder klar til at give liv til lejlighedernes vægge. SAB´s nye afdeling Banebo på Amager er nu officielt blevet en levende afdeling.

For driftschef Tine Aabald er indflytningen en vigtig milepæl. Hun fulgte processen tæt og oplevede, at alt gik som planlagt.

“Det var tre dage med 70 indflytninger, og alt gik forbavsende godt. Det er anden gang, vi oplever, at det forløber så smertefrit og beboerne virker enige.”, Tine Aabald, driftschef i SAB

Nye rammer for hverdagen

Beboerne spænder bredt fra unge par til børnefamilier. Mange har ventet længe på at få nøglerne til deres nye hjem. En af de nye beboere, er Nathalie på 25 år fra København. Hun beskriver sin første dag:

“Vi fik nøglerne tidligere end forventet allerede kl. 11 i stedet for 15-17. Det var en positiv overraskelse. Jeg blev taget rigtig godt imod, og selvom det er nybyggeri, hvor ting ofte bliver udskudt, så fik vi en dejlig oplevelse.” (Nathalie, ny beboer i Banebo).

Med en god start på flytteprocessen og den nye nøgle i hånden gik det hurtigt. Nathalie og hendes nærmeste spildte ikke tiden, de kastede sig straks ud i indflytningen. Men de var langt fra de eneste med den idé, og weekenden blev præget af flyttebiler og nye naboer, der alle var i gang med at skabe sig et hjem.

“Logistikken omkring indflytningen fungerede virkelig godt, og selv da alle flyttede ind i weekenden, var der et fint flow. Det var jeg meget glad for,” fortæller hun.

At føle sig hjemme

Allerede efter få dage var lejligheden på plads. Nathalie og hendes kæreste satte lys op, sorterede hurtigt tingene til køkken og værelse og fik besøg af familie og venner. Det gjorde, at hjemligheden kom med det samme. Nathalie og hendes kæreste har også allerede oplevet det gode naboskab i afdelingen:

“Folk er virkelig søde. Man hilser på hinanden, og det gør en forskel. De mange caféer i området var også hyggelige at gå rundt og snuse til det hjalp med at føle sig etableret.” (Nathalie, ny indflytter i Banebo)

Med indflytningen er Banebo blevet fyldt med liv, stemmer og hverdagsrutiner, og de nye beboere skal nu være med til at skabe liv i afdelingen.

Relevante mærkesager

Principper-for-byggeri-og-renovering-aspect-ratio-456-284

Principper for byggeri og renovering

Banebo_AGFoto-2-aspect-ratio-456-284

Banebo

I Sundbyøster på Amager opfører SAB 69 familieboliger med 1-5 værelser. Lejlighedsbyggeriet har byggestart i februar 2022 og der er forventet indflytning 15. november 2025

Byudvikling-6-aspect-ratio-456-284

Byudvikling