Scroll

Udrulning i boligorganisationerne

Bookhus har i 2025 været pilotprojekt i Boligforeningen 3B, hvor erfaringerne har vist, at systemet kan lette administrationen markant.
I SAB forventes Bookhus taget i brug i løbet af sommeren 2026.

 

Hvad kan Bookhus – og hvorfor giver det mening?

Bookhus er et kalenderbaseret online bookingsystem, der samler hele processen for udlejning af beboerlokaler ét sted.
Systemet gør det muligt at:

  • Booke og betale digitalt
  • Få et tydeligt overblik over ledige tider
  • Minimere manuel administration
  • Tilkøbe nøglefri adgang, så fysiske nøgler ikke længere skal udleveres

Formålet er at gøre bookingen lettere for beboerne – og reducere tidsforbrug og frustrationer for driftsmedarbejdere og afdelingsbestyrelser.

 

Tidsbesparelse for driften

En intern rundspørge blandt driftsmedarbejdere viser, at der i dag bruges 30–55 minutter pr. udlejning på at håndtere alt fra booking og kontakt til korrekt kontering af depositum.
Dertil kommer den ofte tidskrævende nøglehåndtering, som varierer meget fra afdeling til afdeling.

Eksempelvis kan en medarbejder med ansvar for fire afdelinger – hvor hvert lokale udlejes 10 gange om året – frigøre 20–37 timer årligt alene på administration. Tiden til nøgler kommer oveni.

Med Bookhus bliver mange af disse processer automatiseret, og ved tilkøb af nøglefri adgang fjernes nøglerne helt fra ligningen. De timer som driftsmedarbejderne sparer kan således bruges mere fornuftigt andre steder i driften.

 

Hvor skal Bookhus bruges?

SAB’s organisationsbestyrelse godkendte den 17. november 2025 at løsningen tages i brug i sommeren 2026. Det betyder at,

  • Afdelinger, hvor driften administrerer udlejningen, vil fremover skulle bruge Bookhus.
  • Afdelinger, hvor afdelingsbestyrelsen selv administrerer lokaleudlejningen, kan frit vælge:
    • at bruge Bookhus
    • eller fortsætte med et andet system, hvis de foretrækker det.

På den måde tilpasses løsningen både afdelinger med selvadministration og afdelinger, hvor driften tager sig af bookingerne.

 

Hvad koster det?

SAB betaler opstartsomkostningerne.
Herefter betaler de afdelinger, der vælger Bookhus, en årlig udgift. Prisen afhænger af:

  • størrelsen på beboerlokalerne
  • hvor mange afdelinger der samlet går med i løsningen

 

Når systemet er endeligt klar til brug vil afdelingsbestyrelserne blive kontaktet.

Relevante mærkesager

Beboerdemokrati-aspect-ratio-456-284

Beboerdemokrati