Et kursus der styrker både samarbejde og trivsel
I en afdelingsbestyrelse håndterer man store og små spørgsmål på beboernes vegne, og det kan til tider være udfordrende at tale sig frem til en løsning, alle kan se sig selv i. Kurset “Den gode tone” sætter fokus på, hvordan bestyrelser kan skabe en mere tryg, åben og konstruktiv dialog – både ved møder og i hverdagen.
Kurset er gratis for alle afdelingsbestyrelser i SAB, og I kan frit tilmelde jer den dato, der passer jer bedst.
Vælg enten den 17. februar eller den 26. februar 2026.
10 gode råd til den gode tone
Deltagerne får konkrete redskaber med hjem, blandt andet gennem disse ti greb, som gør samarbejdet lettere og mere inkluderende:
- Vær aktivt med til at gøre mødet trygt og rart, for eksempel ved at hilse pænt og være imødekommende
- Stop op og lyt – især hvis du ofte tager meget taletid
- Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig på de andres holdninger
- Kvitter for, at du har hørt, hvad de andre siger
- Tjek, om I har forstået hinanden rigtigt – ord kan opfattes forskelligt
- Hold fokus på emnet, ikke personen, når uenigheder opstår
- Undgå at give “gode råd”, medmindre du bliver bedt om det
- Overvej om bestyrelsen bruger tid på de sager, der gør størst positiv forskel i afdelingen
- Sørg for god mødeledelse og klar struktur
- Indret møderummet, så alle føler sig inkluderet
Rådene bliver gennemgået og afprøvet på kurset, så bestyrelsen får konkrete værktøjer, der kan bruges med det samme.
Et oplagt kursus for både nye og erfarne bestyrelser
Kurset er relevant for alle – også dem, der har siddet i mange år. Mange bestyrelser oplever, at møderne bliver lettere, hurtigere og mere konstruktive, når dialogen bliver styrket, og grundtonen bliver mere åben og respektfuld.
Stadig mulighed for tilmelding
Der er fortsat ledige pladser, og sidste frist for tilmelding er 1. februar.
I vælger selv, hvilken kursusdato der passer bedst.
Tilmelding: Skriv til kundecenter-sab@kab-bolig.dk senest søndag den 1. februar 2026.
Kursusudgiften afholdes af SAB, det er derfor gratis for medlemmer af afdelingsbestyrelserne at deltage.
Læs også
Relevante mærkesager

Beboerdemokrati




Beboerdemokrati
Socialt ansvar
