Scroll

Med nye ændringer i almenlejeloven har beboere nu bedre muligheder for at få opsat et ladepunkt på deres parkeringsplads. Reglerne skal gøre det nemmere at være elbilsejer i almene boliger og fjerne nogle af de tidligere barrierer.

 

Hvad betyder det for dig som beboer?

Som beboer kan du selv få opsat et ladepunkt, hvis du har ret til at parkere på ejendommen. Det gælder både ved:

  1. Fast, personlig parkeringsplads (står i lejekontrakten)
  2. Adgang til fælles parkering uden en bestemt plads

 

Der gælder dog forskellige regler i de to situationer.

 

Hvis du har en fast parkeringsplads

Har du eksklusiv ret til en bestemt p-plads, må du få opsat et ladepunkt på netop denne plads – uanset om den ligger på terræn eller i parkeringskælder.

 

Hvis du bruger fælles parkering

Hvis du kun har ret til at bruge de almindelige fælles p-pladser, kan du også få sat en ladestander op. Her gælder det dog, at ladepunktet skal være ikke-eksklusive.

 

Det betyder, at:

  • andre beboere også skal kunne benytte ladepunktet
  • ladepunktet ikke må have personlig betalingsløsning
  • boligorganisationen kan udpege den konkrete p-plads.

 

Hvornår kan SAB sige nej?

Der er kun få situationer, hvor boligorganisationen kan afslå en ansøgning om ladestander.

 

SAB skal afslå, hvis:

  • ejendommen er fredet
  • opsætningen vil være i strid med fredningsbestemmelserne

SAB kan afslå, hvis fx:

  • byggetekniske eller arkitektoniske forhold gør opsætningen uforenelig
  • der findes ældre tinglyste servitutter
  • opsætningen strider mod lokalplaner eller andre offentligretlige regler
  • parterne ikke kan blive enige om sikkerhedsstillelse
  • der allerede er ét ladepunkt pr. ti p-pladser på fællesarealerne

 

Du betaler selv for opsætning og retablering

Som beboer står du selv for udgifterne til:

  • installation af ladepunktet
  • eventuelle ændringer i ledninger og belægning
  • løbende brug og vedligehold
  • retablering ved fraflytning (med mindre der aftales andet)

 

Ladepunktet er ikke en del af SAB’s vedligeholdelsespligt.

 

Arbejdet skal udføres af professionelle

Du må ikke selv opsætte ladepunktet. Opsætningen skal foretages af en autoriseret elinstallatør, så installationen lever op til gældende sikkerhedskrav.

Ved fraflytning skal du som udgangspunkt fjerne ladepunktet og retablere området.
Hvis du og SAB aftaler, at ladepunktet bliver stående, gør BL opmærksom på, at du i så fald ikke kan få godtgørelse for etableringen.

 

Husk at varsle i god tid

Inden opsætningen går i gang, skal du give SAB besked senest tre måneder før.
SAB kan samtidig kræve en sikkerhedsstillelse til retablering, som skal være på plads senest to måneder efter, du har givet besked.

 

Har du spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om løsningerne, så kontakt dit lokale boligservicekontor.

 

Fælles ladeløsninger er stadig en mulighed

Husk at det stadig er muligt at etablere fælles ladestandere i afdelingen, som kan bruges af alle og, hvor etableringen betales fra afdelingens budget. Er du interesseret i denne løsning, så tag fat i din lokale afdelingsbestyrelse.

Relevante mærkesager

Byudvikling-6-aspect-ratio-456-284

Byudvikling

Energioptimering-1-aspect-ratio-456-284

Energioptimering