Scroll

Hvad er næste skridt

Da der er påvist fund af asbest i tapeprøverne, vil vi nu tage luftprøver. Luftprøverne skal påvise, hvor mange asbestfibre, der er i luften, og hvorvidt det er sundhedsskadeligt at opholde sig i kældrene.

Når vi får svar på luftprøverne, vil vi informere jer på ny.

Kældrene er lukket – og du må ikke gå ind

For en sikkerheds skyld afspærres alle kældre indtil videre – inkl. vaskeriet. Det betyder også, at du ikke kan komme til din cykel, hvis den står i cykelkælderen, og heller ikke har adgang til dine ejendele i dit depotrum.

Da vi ikke har adgang til jeres private depotrum, kender vi ikke det fulde omfang af asbestforekomsten, men det vil blive undersøgt i den kommende tid, og vi er i fuld gang med at lægge en plan for det videre arbejde med at fjerne og forsegle asbest.

Vi arbejder for en hurtig løsning på adgang til cykelkældre.

Vi ved, at mange af jer har brug for adgang til jeres cykler. Derfor er det vores første prioritet at få afklaret, om det er sundhedsskadeligt at opholde sig i kældrene. Det er vigtigt at understrege, at asbeststøvet er i kældrene. Det handler altså ikke om din bolig.

Kort om asbest og hvorfor det er vigtigt at afspærre

Asbest blev før i tiden brugt til fx isolering af varmerør, og udgør ikke et problem, hvis det er forseglet korrekt. Men hvis der går hul på forseglingen, kan der drysse asbeststøv ned. Asbeststøv er skadeligt ved indånding, så når vi i SAB får at vide, at der er asbeststøv på steder, hvor beboere eller personale har adgang, bliver der altid straks afspærret. Det er ikke en overreaktion, men en sikkerhedsforanstaltning.

Du kan læse mere om asbest i dette faktaark.

Vi informerer jer løbende om denne sag. Hvis du har spørgsmål, kan du sende dem til Boligservice på ek-stefansgaard@kab-bolig.dk. Vi beklager den ulejlighed dette medfører, men sikkerheden for beboere og medarbejdere har naturligvis højeste prioritet.

Venlig hilsen

SAB