Hvordan sikrer vi, at dialogen i afdelingsbestyrelsen er konstruktiv – også når vi er uenige? Og hvordan skaber vi et trygt rum, hvor alle føler sig hørt? Det er netop temaet for et nyt kursusforløb, som Social Bæredygtighed i KAB tilbyder på initiativ fra SAB’s organisationsbestyrelse. Kurset er målrettet alle afdelingsbestyrelser i SAB og har ét klart formål: At styrke samarbejdet og dialogen i beboerdemokratiet.
Det handler om at skabe et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig hørt, og hvor uenighed håndteres med respekt. Vær med til at sætte tonen for et godt samarbejde i din afdeling!
Hvad får du med hjem?
- Viden om psykologisk tryghed – vi ser på, hvilke sproglige og adfærdsmæssige barrierer der kan stå i vejen for et godt beboerdemokrati.
- Den gode tone – lær, hvordan I kan tale sammen, selv når I er uenige, uden at miste respekten for hinanden.
- Konkrete værktøjer – få metoder til at skabe inkluderende møder og styrke fællesskabet.
- Egne værdier – formulér jeres egne spilleregler for god dialog i bestyrelsen.
Program for kurset
17.00 – Velkommen & introduktion
17.10 – ”Vi tager temperaturen i rummet”
17.40 – Oplæg: Demokratisk værtskab & psykologisk tryghed
18.00 – Aftensmad
18.35 – Opsamling på psykologisk tryghed
19.05 – Formulering af egne principper for den gode tone
19.25 – Fælles drøftelse: Hvordan kommer vi videre?
19.50 – Feedback og afrunding
20.00 – Tak for i dag
Praktisk info
Målgruppe: Afdelingsbestyrelser i alle SAB-afdelinger
Format: Fælles workshop med minimum 15 deltagere
Datoer og steder:
- februar kl. 17-20: Amager/Valby
- februar kl. 17-20: Husum Syd/Nord/Tingbjerg
- februar kl. 17-20: Vanløse/Brønshøj/Herlev/Indre By/NV
Tilmelding: Skriv til kundecenter-sab@kab-bolig.dk senest mandag den 26. januar 2026.
Kursusudgiften afholdes af SAB, det er derfor gratis for medlemmer af afdelingsbestyrelserne at deltage.
Læs også
Relevante mærkesager




Beboerdemokrati
Bygningsvedligehold
Socialt ansvar
