Scroll

Inspiration fra Skyttevænget

Årets seminar blev indledt med et inspirationsbesøg i SAB-afdelingen Skyttevænget, inden turen fortsatte til Klinten, hvor resten af weekendens program fandt sted.

I Skyttevænget blev deltagerne budt velkommen af afdelingsbestyrelsens formand, Kristine Berthelsen, som fortalte om visionerne for afdelingens udvikling og arbejdet med at styrke fællesskabet gennem den fysiske helhedsplan. Særligt det nye beboerhus spiller en vigtig rolle som samlingspunkt for aktiviteter og fællesskab i afdelingen.

Deltagerne fik også indblik i den omfattende helhedsplan, hvor der blandt andet er fokus på genanvendelse af materialer og en mere bæredygtig byggeproces. KAB’s projektleder, Jesper Birn, og en repræsentant fra entreprenøren fortalte om projektet og de mange overvejelser bag renoveringen. Under besøget var der både mulighed for at gå en tur gennem bebyggelsen og se en af de nyrenoverede lejligheder.

Seminaret startede med et inspirationsbesøg i SAB-afdelingen Skyttevænget, som er i gang med en renovering og helhedsplan.

Viden, værktøjer og erfaringsudveksling

På Klinten fortsatte programmet med faglige oplæg og workshops. Deltagerne blev blandt andet introduceret til Bygningsservice, som fremover skal understøtte SAB’s afdelinger i arbejdet med at planlægge og prioritere den langsigtede vedligeholdelse af bygningerne. Med udgangspunkt i data og analyser skal værktøjet give afdelingerne et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fremtidige investeringer og renoveringer.

Derudover blev deltagerne præsenteret for BL’s nye håndbog til afdelingsbestyrelser. Håndbogen blev efterfulgt af workshops, hvor deltagerne arbejdede med forskellige temaer og udfordringer, som mange afdelingsbestyrelser møder i hverdagen. Workshopsene gav mulighed for både videndeling og gode samtaler på tværs af afdelingerne.

Deltagerne fik på seminaret mulighed for at arbejde med forskellige emner, og vidensdele med hinanden.

Dialog om SAB’s fremtid

Søndagen bød på et oplæg fra SAB’s formand, Bjørn Olsen, som fortalte om visionerne for SAB og organisationsbestyrelsens aktuelle og kommende fokusområder.

Oplægget dannede grundlag for en engageret debat, hvor deltagerne bidrog med spørgsmål, synspunkter og idéer til den fortsatte udvikling af SAB. Den åbne dialog blev positivt modtaget og understregede betydningen af, at beboerdemokratiet udvikles i fællesskab.

På seminaret var der forskellige oplæg blandt andet om Bygningsservice og BL´s håndbog til afdelingsbestyrelser.

Tak for indsatsen

Årets seminar samlede 50 engagerede beboerdemokrater fra et bredt udsnit af SAB’s afdelinger. Tak til alle deltagere for gode diskussioner, nye perspektiver og et stort engagement gennem hele weekenden.

Vi glæder os allerede til at mødes igen næste år.

Relevante mærkesager

Beboerdemokrati-aspect-ratio-456-284

Beboerdemokrati

Principper-for-byggeri-og-renovering-aspect-ratio-456-284

Principper for byggeri og renovering