Der er en svag duft af pandekager i luften, da jeg træder ind i Jydeholmens gård. De fleste vinduer står åbent. Et sted hører nogen Rasmus Seebach. Jeg sætter mig på en rød bænk og lytter med, da omkvædet begynder: Og hvis vi styrtede ned på en øde ø.
Bag mig skratter fuglene i buskadset, og en robotplæneklipper kører stille rundt på plænen mellem bordebænkesættene. Der er stadig små hvide blomster tilbage i græsset, som bierne flyver hen over.
Sommerferie er frihed
“Højere, højere, vi er papegøjer!” råber to børn, mens de sidder på edderkoppegyngen. En dreng med kasket skubber dem. Gyngen svinger frem og tilbage.
Jeg spørger børnene, hvad de synes, det bedste ved sommerferien er. Drengen med kasketten siger, ”Det bedste er, at vi kan gøre, hvad vi vil. Man kan altid finde på noget.”
Plæneklipperen udstøder en høj lyd på græsset. Den er kørt ind under en lav bænk og sidder fast. Børnene på gyngen ænser det ikke. De fortæller, at de godt kan lide at spise is om sommeren og spille Minecraft. Efter lidt tid forsvinder de rundt om hjørnet, videre til en ny leg.
Gården er mit helle
Hanne kommer gående med sin hund. Hun har boet i Jydeholmen i flere år. Hendes hund er lille og hvid, den lægger sig på ryggen og vrider sig i græsset.
Jeg spørger Hanne, hvad hun bruger gården til. ”Jamen, jeg sidder nogle gange hernede på bænken med en kop kaffe og min telefon. Gården er mit helle,” siger hun. ”Og der sker altid et eller andet.”
Foran os er to mænd gået i gang med at hjælpe robotplæneklipperen fri. De flytter det tunge havemøbel, og maskinen kører ud på græsset. Da den kommer forbi mig, kan jeg se, at den har fået nogle ridser på toppen.
Mellem husene i Jydeholmen løber de tre drenge fra edderkoppegyngen nok rundt og griner lige nu. Hanne smiler til mig, da hun rejser sig for at gå mod sin opgang. ”Sommeren er så dejlig”, siger hun. ”Hej hej!”
Beboerdemokrati