I forbindelse med helhedsplanen i SAB Tingbjerg II-V har vi fået Sweco Danmark A/S til at tage nogle ekstra asbestprøver i kældrene. Der blev først taget 36 støvprøver i kældrene i SAB Tingbjerg II-V. Prøverne viste, at der var asbeststøv fra brud på isolerede varmerør i 2 ud af de 36 prøver.
Vi fik derefter taget luftprøver i alle kældre i SAB Tingbjerg efter anbefaling fra vores rådgiver Sweco A/S.
Resultaterne af luftprøverne viste, at alle prøverne er langt under Arbejdstilsynets og Sundhedsstyrelsens grænseværdi.
På baggrund af resultaterne, er der ingen sundhedsrisici ved ophold i kældrene i SAB Tingbjerg.
Hvad er asbest?
Asbest blev før i tiden brugt til fx isolering af varmerør, og udgør ikke et problem, hvis det er forseglet korrekt. Men hvis der går hul på forseglingen, kan der drysse asbeststøv ned. Asbeststøv er skadeligt ved indånding, så når vi i SAB får at vide, at der er asbeststøv på steder, hvor beboere eller personale har adgang, bliver der altid straks afspærret. Der er ikke en overreaktion, men en sikkerhedsforanstaltning.
Du kan læse mere om asbest i dette faktaark.
Beboerrettet kommunikation
Der er blevet omdelt yderligere information om fundet af asbest til alle beboere i Tingbjerg. Nedenfor kan du læse materialet, der er blevet omdelt.
Præsentation om asbest til beboermøde – 8. september 2025
Kældre åbnes i Østfløjene 9-19 og Midtfløjene 20-26 – 1. september 2025
Kældre og affaldsskakter åbnes i Ruten 103 til 119 – 1. september 2025
Info vedr. flyt af vaskeri til Ruten 85 – 20. august 2025
Info vedr. flyt af vaskeri til Midtfløjene 7 – 20. august 2025
Info vedr. flyt af vaskeri til Ruten 85 – 20. august 2025
Info til øvrige beboere i SAB Tingbjerg – 19. august 2025
Ingen adgang til kælderen. – 18. august 2025
Kældrene er afspærret i Ruten 103 til 119 – 18. august 2025
Kældre og affaldsskakter er spærret i Ruten 103 til 119 – 18. august 2025
Kældrene er afspærret i Østfløjene 9-19 og Midtfløjene 20-26. – 18. august 2025
Kældre er spærret i Østfløjene 9-19 og Midtfløjene 20-26. – 18. august 2025